Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Cykeltur med god stil

Lad børnene designe deres egen cykelhjelm
Livol, Børneulykkesfonden og Normal får flere børn og unge til at tage hjelmen på

Livol samler igen i år penge ind til Børneulykkesfonden, og har i den forbindelse etableret et samarbejde med Børneulykkesfonden og Normal, hvor det klare mål er, at får flere børn og unge til at bruge cykelhjelm. Første skridt har været at sætte barnets egen stil i centrum, og resultatet er en cykelhjelm, som barnet selv kan designe. Overskuddet fra salget går direkte til Børneulykkesfonden.

Over 6000 børn mellem 0-14 år kommer hvert år ud for en cykelulykke
Vi ved godt, at det er en god idé at passe på hovedet, og en cykelhjelm kan faktisk reducere risikoen for hovedskader med hele 60%. Alligevel viser en undersøgelse, at 42% af alle skolebørn fra 0.-10. klasse i 2014 stadig ikke brugte cykelhjelm. Det vil Livol i samarbejde med Børneulykkesfonden og Normal nu forsøge at ændre.

Design din egen sikkerhed
Løsningen er en enkel og sort cykel- og skaterhjelm godkendt efter den europæiske standard for sikkerhed. Men som noget helt særligt kan barnet selv designe hjelmen med en række klistermærker, og dermed gøre den helt personlig og meget mere cool. Det er nemlig filminstruktør, skuespiller og reklamemand Søren Fauli, som også er medejer af butikskæden Normal, der har designet klistermærkerne.

Støt Børneulykkesfonden, når du køber en cykelhjelm
Ud over at passe på barnets hoved, går en del af salget af hjelmene til et godt formål. De sælges nemlig som en del af Livols indsamling til Børneulykkesfonden. For hver hjelm du køber, støtter du Børneulykkesfonden i deres arbejde med at sikre børns sikkerhed og nedbringe antallet af børneulykker med 30 kr.

Cykelhjelmen fås i to størrelser; 3-6 år og 6-10 år, og kan købes fra uge 34 i en Normal-butik nær dig. Prisen er: 179,95 DKK

For mere info kontakt annesophie@lahme.dk eller fie@lahme.dk

Støt os Følg os