Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Førstehjælpens fire hovedpunkter

Førstehjælpens fire hovedpunkter er en slags opskrift eller vejledning, som kan bruges til at udøve førstehjælp i enhver form for ulykke/uheld. Alt fra næseblod og bistik til 3. grads forbrændinger og hjertestop kan afhjælpes optimalt med førstehjælpens fire hovedpunkter.

Generelt ved al førstehjælp er det vigtigt, at du forsøger at bevare roen. Jo mere viden og træning du har i førstehjælp, desto lettere er det at håndtere et uheld. At optræde roligt er ikke mindst vigtigt, når børn er indblandet. Når du er rolig, er de rolige – er du urolig, så bliver de også urolige. Førstehjælpens fire hovedpunkter kan hjælpe dig med at bevare roen og overblikket i en nødsituation.

Når uheldet er ude, og du oplever en ulykke, så er det vigtigt at stoppe ulykken fra at fortsætte og/eller udvikle sig værre.

  • Skab overblik
    Det er vigtigt at være opmærksom på dine omgivelser, når du befinder sig på et skadested, så du ikke overser faremomenter. Hvad er der sket? Er det farligt at opholde sig på skadestedet? Hvor mange tilskadekomne er der? Hvor mange er I om at hjælpe?
    Disse er alle gode spørgsmål at stille dig selv, før du handler. Dette betyder ikke, at du skal tøve med at handle, men snarere at der ikke skal handles uden omtanke.
  • Egen sikkerhed
    Den vigtigste på skadestedet er førstehjælperen, da vedkomne er den eneste, der kan afhjælpe situationen. Som forælder eller anden, der skal yde førstehjælp til børn kan det være svært at huske på i en nødsituation, da man kan være tilbøjelig til at tilsidesætte sig selv. Du skal her huske på, at sætter du dig selv i en farlig situation, der går galt, så hjælper du ikke barnet, men forværrer blot ulykken, hvis du selv kommer til skade.
  • Sikre skadestedet
    At standse trafikken, at fjerne glasskår fra jorden/gulvet eller at slukke på stikkontakten for et elektrisk apparat, kan alle siges at være eksempler på at skabe sikkerhed. Her menes simpelthen, at du skal sørge for enten at fjerne faremomenter fra skadestedet eller - hvis dette ikke kan gøre på sikker vis - at flytte de tilskadekomne væk fra de ting, der kan være til fare.

Når nogen er kommet til skade, er der næsten altid noget, der har været skyld i uheldet (fx en kniv eller en varm genstand). Det er en god idé og et godt udgangspunkt at have det i tankerne, når man skaber overblik.

Når du har sikret, at ulykken er standset, skal du finde ud af, hvilke og hvor svære skader, der er tale om. Først kastes et hurtigt blik over personens krop efter tydelige skader. Selv om du tror, du ved, hvad der er sket af skader, bør du alligevel tjekke hele kroppen for synlige skader. 

Bevidsthedsniveau

Start med at tale til den tilskadekomne. Svarer vedkomne ikke, kan du forsøge at ”vække” dem, som du ville, hvis de sov: rusk forsigtigt i skulderne og tal højt og tydeligt. Vågner de ikke, er de bevidstløse, og du skal tjekke om de trækker vejret.

Vejrtrækning
Er en tilskadekommen bevidstløs, skal du finde ud af, om de trækker vejret. Dette gøres bedst ved at skabe frie luftveje, og derefter se, lytte og føle efter vejrtrækning. Fremgangsmåden til dette varierer lidt mellem aldersgrupper, og de er alle beskrevet under afsnittet for hjertelungeredning her (LINK underside Hjertelungeredning)

  • Bevidstløs, men trækker vejret normalt
    Er personen bevidstløs, men har normal vejrtrækning, lægger du vedkomne i stabilt sideleje med det samme, førend du går videre til tredje hovedpunkt. Læs mere om stabilt sideleje her
    Vigtigt! En person, der er blevet bevidstløs uden at man ved hvorfor eller på grund af en skade skal altid tilses af en læge! Ved bevidstløshed er det derfor også nødvendigt at tilkalde hjælp, selv om personen trækker vejret
  • Bevidstløs og trækker ikke vejret normalt
    Konstaterer du, at personen ikke trækker vejret normalt, er der tale om hjertestop, og der skal gives hjertemassage og kunstigt åndedræt (samlet kaldet hjertelungeredning). Læs mere om, hvordan du giver hjertelungeredning her
  • Livstruende blødninger:
    Konstaterer du, at den tilskadekomne har en livstruende blødning, bør der lægges tryk på denne, før du går videre til tredje hovedpunkt. Se mere om, hvordan du håndterer livstruende blødninger her

 

Tilkald hjælp. Er I flere førstehjælpere til stede, er det lettere og hurtigere at gøre området sikkert, give førstehjælp og ringe efter ambulancen. Ring 1-1-2. Forsøg at tale roligt, og svar på de spørgsmål, som alarmoperatøren stiller. Lad alarmoperatøren afslutte samtalen, således at du er sikker på, at han har fået alle oplysninger. Alarmcentralen skal have følgende oplysninger:

  • Hvad der er sket (giv en kort beskrivelse af ulykken)

Det er vigtigt at være så præcis som muligt, da ambulancerne prioriterer deres ressourcer efter ulykkens omfang og grad af alvor.

  • Hvor det er sket (oplys så nøjagtig adresse som muligt)
  • Hvor mange tilskadekomne (oplys gerne, om der er livstruende skader, fastklemte og andre farer)
  • Hvem der ringer, og hvorfra der ringes (oplys navn og telefonnummer)

Det er desuden altid helt i orden at uddelegere opgaver til andre personer på ulykkesstedet, også fremmede. For mange vil nødsituationen lamme tankegangen. Derfor kan det være en god idé at fortælle eventuelle tilskuere, hvad de kan gøre for at hjælpe. At ringe 1-1-2 er et godt eksempel på en opgave, som alle teenagere og voksne kan klare, hvis de blot får at vide, at de ikke må lægge på.

Alarmcentralen kan også guide dig til at yde god førstehjælp.

Gratis førstehjælps-app

Børneulykkesfonden har lanceret en gratis førstehjælps-app til iPhone i samarbejde med Codan. 
Hent den gratis app allerede i dag og få førstehjælpen lige ved hånden. 
Læs mere

Støt os Følg os