Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

3, 2, 1 - start! Pixeline Bogstavløbet

Løb og lær med Børneulykkesfondens børneløb ”Pixeline Bogstavløbet”. Ruten måler 1 km. og er en lærerig og sjov løbetur sammen med Pixeline. Børnene skal under løbet samle bogstaver nok til et helt ord, som de til sidst skal gætte.  Løbet er arrangeret af Børneulykkesfonden og Egmont Kids Media.

Løbet starter med fællesopvarmning sammen med nogle dygtige fitnessinstruktører. Derefter bliver børnene sendt afsted på ruten, hvor Pixeline vil tage imod dem på mållinjen. Løbet bliver afviklet som et rigtigt løb med fælles opvarmning, start- og målportal samt uddeling af løbsposer, guldmedaljer og diplomer til alle, som kommer over målstregen. Alle børn får også en sej selvlysende refleksvest fra Børneulykkesfonden med Pixeline på, så man kan lyse op under hele løbeturen.

Til løbet bliver børnene opdelt i to kategorier: Lillebror Buller/Lillesøster Silke, som er børn der løber med mor eller far, og Pixeline, hvor børnene selv løber. Pixeline bogstavløbet holdes i både Gentofte den 11. juni til Børnefestivalen Sej Sund og Sikker og i Universe den 5. juni i Nordborg.

Er dit barn mellem 5 og 12 år og kan lide at røre sig og løse sjove opgaver i selskab med en masse andre børn, så er Pixeline Bogstavsløbet lige noget for jer!

Støt os Følg os