Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Flying Superkids Tour 2018

De super seje gymnaster rejser igen i år  Danmark rundt med deres show og Børneulykkesfonden er med hele vejen, når Flying Superkids samler ind til fondens forebyggende arbejde. I forbindelse med showet er der, 2 timer før showstart, mulighed for at have det sjovt på forpladsen – KIA Family Park, hvor der findes utallige sjove aktiviteter for både store og små. Blandt andet er Børneulykkesfonden gået sammen med bObles om at lave to aktivitetsstationer med tumlemøbler, samt to motorikbaner. Derudover finder man Børneulykkesfondens Trafiklegeplads samt Lastbilen, hvor børnene kan tage cykelkørekort og lære om trafikreglerne.

De flyvende superbørn er blevet et dansk ’eksport-hit’, og de bliver i udlandet kaldt; ’verdens bedste børnegruppe’.
Superbørnene har besøgt over 35 lande og opleves årligt af mere end 100.000 mennesker live og mange millioner i TV i ind- og udland.

Flying Superkids er et 2-timers mix af gymnastik, akrobatik, tumbling, sang, dans og fantastiske springere, der flyver gennem luften i et hæsblæsende tempo. Livsglæden er i centrum, for ’superbørnene’ elsker at optræde! Og netop livsglæden – kombineret med børnenes kunnen – gør Flying Superkids til en oplevelse, du aldrig glemmer.

Kom og mød os og nyd det fantastiske og underholdende show med superbørnene i følgende byer sommeren over.

  • Esbjerg
  • Aarhus
  • Odense
  • København
  • Aalborg

Vi glæder os!

Støt os Følg os